"Ønsker du mere madro? - 

Få min 5 trins guide her!"

Madro - hvad er det? Og hvordan opnår man dette, samt et mere balanceret forhold til krop og sundhed? Dét vil jeg prøve at give mit bud på i dette blogindlæg.

Rigtig mange mennesker lever med et skævt, eller ligefrem forkvaklet, forhold til mad og sundhed. I jagten på vægttab og et sundere liv, har mange fået et helt forkert og stresset forhold til mad generelt - samt visse fødevarer i særdeleshed. Restriktive kostplaner, kalorietælling, udelukkelse af bestemte fødevarer, cheatdays og fedt/kulhydrat forskrækkelse er blot nogle af de, mange, grunde til at flere og flere mennesker har “mad-stress”. Andre grunde til mad-stress er, at vi pt. har en generation af voksne mennesker (30-40 år) der er opvokset med meget rigide og uhensigtsmæssige forholde til mad: “fredags-slik”, “sodavand er KUN i weekenden”, “pizza og burger er junk-food”, “dessert/kage/slik er noget man skal gøre sig fortjent til”, “man SKAL spise op”, “at levne er madspild” “INGEN dessert/snack før det “sunde” mad er spist” osv. osv. osv. har gjort alvorlig skade på mange voksne menneskers forhold til mad.

Har man i barndommen lært, at man SKAL spise op før man må få dessert så vil man som voksen, typisk, stadig spise meget mere mad end man har lyst til - blot fordi man har lært at man skal spise op. Hvem har ikke lyst til dessert? Især som barn? Jeg er stødt på rigtig mange mennesker dér, som voksne, stadig spiser deres mad op ud fra en følelse af, at ellers har de “ikke fortjent en is senere”. Eller også har man lært at slik og søde sager KUN må spises i weekenden - altså at slik har fået en særlig status som “noget der kun er tilgængeligt på visse tidspunkter”. Denne tilgang vil utvivlsomt skabe en tanke i et barns hovede om “at NU skal jeg virkelig vold-æde af det her slik/kage for jeg ved ikke hvornår jeg “må” få det igen”. Denne tankegang, at man skal skynde sig at få spist en masse sødt, når det nu endelig er dér, dén tankegang hænger fast LANGT ind i voksenlivet, og skaber (for mange) voldsomme problemer med vægten.

Jul, fastelavn, påske osv. er alle fantastiske eksempler på hvordan denne “alt eller intet” tankegang præger langt størstedelen af os mennesker. En fastelavnsbolle kan laves HELE året rundt - men alligevel så oplever mange en følelse af, at man ikke kan “styrer sig” når fastelavn nærmer sig, og man bager/køber dem hver dag og propper sig i dem (nærmest til de hænger sig ud af halsen) af den éne grund at “om en uge er fastelavn jo ovre, og så kan jeg ikke spise fastelavnsboller længere”. MEN det kan man jo! Lav da de boller med creme/flødeskum i august måned hvis du har lyst - det er IKKE forbudt ;) 


Nå, men nu til min 5 trins guide - det er nok dén du er klikket herind for at få. Så den får du selvfølgelig hér:


  1. UNDGÅ at opsætte regler om, at man skal spise op! Lyt til din krop. Kan du mærke en form for mæthed så lad resten af maden ligge på tallerkenen - det er lige så meget madspild at bruge din krop som skraldespand. 
  2. Fjern slik og kage fra den piedestal som du/vores forældre har sat det op på. Prøv at gøre slik/kage til en del af din daglige kost. F.eks. hvis du elsker vingummi - så prøv at spise en lille pose haribo vingummi til din frokost hver dag - måske lyder det HELT crazy, men tro mig, efter noget tid vil det magiske ved vingummi forsvinde og du vil opdage, at man SAGTENS kan smide overflødige kilo og STADIG spise sine elskede vingummier. Slik er nemlig IKKE din fjende ift. vægttab - dit forhold til slik ér. 
  3. Lad være med at kompensere for mad med træning! Mange føler de SKAL bevæge sig mere dagen efter man har spist meget - men det er en ond cirkel. Du skal aldrig kompensere for mad med motion - du skal derimod dyrke motion fordi du kan LIDE det. Det må aldrig blive en straf.
  4. Stop med at opdele mad i sundt/usundt. Der findes INGEN sunde/usunde fødevarer! Der findes sunde/usunde FORHOLD til mad/bestemte fødevarer - men mad er bare mad (her tænker jeg på ingen måde på makro sammensætninger eller lignende - men udelukkende på mad som en kategori). 
  5. Sundhed er mere end blot vægttab. Sundhed er en livsstil du kan leve med resten af dit liv. Sundhed er mental ro ift. mad. Hvis du tænker på mad, kalorier, mængder, sundt/usundt døgnet rundt - så er dette IKKE sundt. Mad skal IKKE være den dominerende tanke i dit liv - dit velvære skal derimod være i fokus. 


Dette var min, umiddelbare, 5 trins guide til at opnå mere madro. Der er mange andre faktorer man kunne kigge på bl.a. ift. den “mad-opdragelse” vi giver videre til vores børn. Dette emne vil der komme et blogindlæg om senere hén - med udgangspunkt i den mad-opdragelse vi giver vores 2 børn herhjemme. Herhjemme gør vi noget så “crazy” som at tilbyde chokolade til morgenmad eller en mælkesnitte som en del af aftensmaden - og alligevel har vi børn der, lige så ofte, vælger frikadellen eller broccolien først I STEDET FOR mælkesnitten! I know, crazy right? Hvordan har vi dog opnået dette? Dét kan du læse om i et et senere blogindlæg hér på siden.


Næste blogindlæg bliver omkring myten om “det farlige sukker”. Som I kan udlede lidt, fra dette blogindlæg, så er sukker IKKE farligt eller usundt - og det kan (og bør!) være en del af et evt. vægttab eller en livsstilsændring HVIS du kan lide fødevarer med sukker i - og let’s be honest, hvem kan ikke det? ;)

unsplash